Skip to main content

Morten Dahlberg

Af hjetet tak for opbakningen og tilliden

  • Forside billede: Byrådsmedlem Morten Dahlberg

Af hjertet tak for opbakningen og tilliden. Som vi omsætter til indflydelse i det nye byråd. Vi kæmper for Gribskov og Socialdemokratiet. Som det tydeligt kan ses på landsplan har vi fået en syngende lussing. Det undgik vi heller ikke her i Gribskov. Dog vil jeg også gerne takke alle der der stod fast, og bakkede op om kandidaterne og partiet. Tak for alle de personlige stemmer. Jeg er Socialdemokrat og her bliver jeg.

Akutbilen kommer til Græsted.

  • Forside billede: akutbil
  • Forside tekst: Nu flyttes akutbilen fra Helsinge til Græsted. I socialdemokratiet taler vi ikke kun om det vi ønsker. Vi handler. 
  • Skrevet af: Socialdemokratiet i Gribskov

Nu flyttes akutbilen fra Helsinge til Græsted.

I socialdemokratiet taler vi ikke kun om det vi ønsker. Vi handler. 

I lang tid har kommunen ikke kunnet anvise en plads til akutbilen i Græsted. Det har betydet, at responstiderne i den nordlige del af Gribskov kommune fortsat har været utilfredsstillende.

Derfor har vi Socialdemokrater i Gribskov kommune i et tæt samarbejde mellem bestyrelsesmedlem Tonny Nalepa Jensen, borgmesterkandidat Morten Dahlberg og vores regionrådsmedlem Susanne Due Kristensen taget affære.

Det har resulteret i, at der nu er fundet en placering i Græsted by med let adgang til trafiknettet, så responstiderne fremadrettet kan forbedres i det kystnære område.

Region Hovedstadens beredskab har fundet placeringen perfekt. 

Der er derfor i disse dage ved at blive underskrevet kontrakt med ejeren. Derefter skal der foretages nogle få tilretninger, så akutbilen permanent kan flyttes til velindrettede lokaler. Selve flytningen forventes at ske i løbet efteråret 2024, så snart håndværkerne er færdige.

Så når vi socialdemokrater sætter os noget for og siger, at vi vil arbejde for mere lighed i sundhed for alle, så mener vi det. Vi taler ikke kun om tingene. Vi sætter konkret handling bag ordene både kommunalt og regionalt. 

 

På vegne af Socialdemokratiet i Gribskov kommune

Tonny Nalepa Jensen. Medlem af bestyrelsen for Socialdemokratiet i Gribskov Kommune.

Morten Dahlberg. Gruppeformand og borgmesterkandidat.

Allan Nielsen. Fmd. for Socialdemokratiet i Gribskov Kommune.

Susanne Due Kristensen, Regionrådsmedlem for Hillerød og Gribskov kommuner.

Almene Boliger: Overkommelighed, Fællesskab og Bæredygtighed

  • Forside billede: Byrådsgruppen
  • Skrevet af: Byrådsgruppen

Almene boliger: Overkommelighed, fællesskab og bæredygtighed under ét tag

Socialdemokratiet hører tit blandt andre partier, at almene boliger ikke tiltrækker de "rigtige" borgere til kommunen, at beboerne ikke er ressourcestærke, og at de kan være en økonomisk belastning for kommunen. Nej, intet er jo mere forkert, da det er helt almindelige borgere, der bor i disse lejeboliger.  

Samtidig ser vi, at ventelisterne i de almene boligselskaber er alenlange, og at der er års ventetid for at få en almen lejebolig.  

Fordelen ved almene lejeboliger er, at huslejen er forholdsvis lav i forhold til private udlejningsboliger, og at der er regler for, hvor meget huslejen kan stige om året.  

Da vi samtidig ønsker at tiltrække den arbejdskraft, der mangler på velfærdsområderne i Gribskov kommune, kunne det være en kæmpe fordel for Gribskov kommune, at der bygges flere almene boliger, som disse lavindkomstgrupper har mulighed for at betale.  

Socialdemokratiet ønsker, at der planlægges flere almene boliger i Gribskov kommune i fremtiden.

 

Morten Dahlberg, Pia Foght og Bo Jul Nielsen  

Socialdemokratiet i Gribskov

 

 

Ansvar kræver handling – ikke passivitet

  • Forside billede:
Ansvar kræver handling – ikke passivitet
Det Konservative Folkepartis indlæg om Bakkebo Plejecenter er et klassisk eksempel på udenomssnak og ansvarsfralæggelse. De anerkender problemerne og roser den tidligere kvalitet, men når det gælder konkret handling, vælger de – igen – at undlade at stemme.
At undlade at tage stilling i en sag af denne vigtighed er ikke at bevare overblikket – det er at løbe fra ansvaret. Trine Egtved fremhævede, at de Konservative sendte en bekymringsmail til forvaltningen, men der gik ti måneder, før der blev grebet ind. Når Konservative har en stærk repræsentation i Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, burde de have handlet langt tidligere.
Situationen på Bakkebo var alvorlig, og selvom der er sket forbedringer, kom de alt for sent. Vi må derfor diskutere, om private aktører som Altiden overhovedet skal stå for vores ældrepleje. Konservative hævder, at “systemet er for tungt til hurtigt at reagere,” men det er netop deres egen passivitet, der gør systemet ineffektivt.
Det, vi ser her, er, at hensynet til private aktører vejer tungere end borgernes rettigheder. Personalet og pårørende slog alarm i pressen, mens Konservative sad på en bekymringsmail uden at reagere.
Socialdemokratiet rejste en sag i udvalget for at undersøge muligheden for at hjemtage Bakkebo og sende et klart signal: Gribskov Kommune er ikke et fristed for private aktører, der ikke lever op til deres kontrakter. Men Konservative valgte i stedet at beskylde os for et "ideologisk korstog."
At tage affære, når noget ikke fungerer, er ikke en "hovsaløsning" – det er politisk lederskab. Og det er præcis det, der mangler her.

Ældrepleje i Gribskov

  • Forside billede:
  • Forside tekst: Ældrepleje i Gribskov

Ældrepleje i Gribskov
På et velbesøgt vælgermøde i Græsted blev vi politikere præsenteret for en undersøgelse om ”De bedste kommuner på ældreområdet”. Det var godt nok lidt af en bombe. Undersøgelsen viser, at vi ligger på plads nummer 83 ud af 98 kommuner. Der var ingen tvivl om, at det havde de fleste ikke lige set komme. Både borgmesteren og formanden for Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget sad i panelet – og begge kendte med al tydelighed ikke til denne undersøgelse.

Kan vi virkelig være det her bekendt? Jeg ved, at vores medarbejdere knokler løs i hjemmeplejen, så udfordringen må ligge et andet sted. Socialdemokratiet vil ikke lægge ansvaret fra os, men vi bliver simpelthen nødt til at vende udviklingen. Vi har jo alle forudsætninger for at tilbyde den bedste pleje.
Vi tror på, at kompetencen skal hæves i ældreplejen. Desværre har et flertal i Ældreudvalget valgt at sænke barren i denne periode. Det kommer vi til at ændre. For manglende arbejdskraft må ikke stå i vejen for, at kvaliteten er i orden. Hvis vi skaber Danmarks bedste arbejdsplads, så må de private kæmpe om arbejdskraften – i stedet for, at det altid er det kommunale, der skal stå for skud.

Med venlig hilsen
Morten Dahlberg
Borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Gribskov

Bakkebo - De ældre skal have ordentlig mad

  • Forside billede:

Bakkebo
Så er der endnu en sag med et privatdrevet plejehjem i Gribskov. Er det
virkelig den vej, vi skal gå? Plejehjemmene drives af private firmaer, som
skal hente profit, men når problemer opstår, lander det i det kommunale
system, og vi skal stå på mål for den dårlige kvalitet, vores borgere
udsættes for.
Nok må simpelthen være nok! I Socialdemokratiet mener vi, at disse
kontraktforhold må gennemgås med en tættekam og om nødvendigt
opsiges, så vores plejehjem kommer under kommunal styring og
forvaltning. Så det bliver mere transparant. Vi kan ikke blive ved med at
lade profit i private firmaer styre, hvordan vores ældre borgere skal
behandles.
I det politiske system er der et udbredt behov for at udlicitere og sænke
servicen på ældreområdet. Det ønsker vi i Socialdemokratiet ikke at være
en del af. Derfor har vi også stemt imod serviceforringelser over for vores
ældre, og vi vil kæmpe for, at vores ældre kan forvente en god og tryg
alderdom – selv hvis det er nødvendigt at flytte på plejehjem.
Socialdemokratiet ser frem til at få afdækket og håndteret den konkrete
sag på en tilfredsstillende måde for vores borgere. Maden er så vigtig i alle
sammenhænge, og ikke mindst på et plejehjem, hvor den både er et af de
vigtigste højdepunkter for vores ældre og en central del af forebyggelsen.

Bevarelse af lokalbanens stoppesteder i Gribskov

  • Forside billede: Socialdemokratiet i Gribskov - byrådsgruppen
  • Skrevet af: Byrådsgruppen

Deadline for høringssvar: 1. oktober 2024

 Det er nu sidste udkald for at gøre din stemme hørt! Region Hovedstaden overvejer at nedlægge flere stoppesteder i Gribskov Kommune, og det kan få store konsekvenser for vores lokalsamfund. For at bevare de nuværende stoppesteder har vi brug for din hjælp!  

Sådan deltager du:

Gå ind på Region Hovedstadens hjemmeside under "Høringer" for at finde sagen. Skriv dine betragtninger eller du kan nøjes med at skrive " jeg /vi ønsker ikke at nedlægge stoppesteder i Gribskov"  Jo flere høringssvar vi får, desto større chance har vi for at blive hørt. https://www.regionh.dk/politik/hoeringer/aktuelle-hoeringer/Sider/default.aspx

 Hvorfor er din stemme vigtig?

Lokalbanen er en livline for mange i vores kommune – for pendlere, skoleelever, ældre og alle andre, der har brug for offentlig transport. Hvis stoppestederne nedlægges, mister vi en vigtig del af vores infrastruktur, der forbinder os alle.  

 Tag action nu!

Besøg Region Hovedstadens hjemmeside for mere information og vær med til at sikre, at vores lokalbaner fortsat kan betjene vores lokalsamfund bedst muligt. Sammen kan vi gøre en forskel!  

 Med venlig hilsen  

Byrådsmedlemmer for Socialdemokratiet i Gribskov

Pia Foght, Bo Jul Nielsen og Morten Dahlberg 

Boliger til alle igennem hele livet, det skaber trykhed

  • Forside billede: Socialdemokratiet i Gribskov Byrådsgruppen
  • Skrevet af: Byrådsgruppen
Boliger til alle igennem hele livet
Igennem de sidste par uger har man læst på sociale medier og i læserbreve i ugeaviserne, at flere partier nærmest kun ønsker, at der fremadrettet kun skal bygges parcelhuse i vores kommune. Socialdemokratiet er lodret uenige.
Hvis vi fremadrettet skal have boliger til aldersgruppen 60+, så kræver det, at der tænkes anderledes end kun i parcelhuse, da denne gruppe af vores borgere allerede bor i parcelhuse, men ønsker en mindre bolig, gerne med en mindre have og gerne med ligesindede tæt omkring sig. Man ønsker det sociale og trygheden omkring sig.
Som Socialdemokratiet også hører det fra borgerne i lokalsamfundene, ønsker man samtidig også at blive boende i vores mindre lokalsamfund. Man vil gerne bo med dem, man allerede kender i byen.
Derfor skal vi fremadrettet ikke kun planlægge for parcelhuse i kommuneplanen, men åbne op i vores mindre lokalsamfund for dobbelthuse og mindre rækkehuse, da det er disse boliger, der er behov for i de mindre lokalsamfund. Det gør ikke noget, at grundene kun er mellem 200 til 500 kvm. Det vigtigste er, at der er en have, man kan komme ud i.
Socialdemokratiet ønsker boliger til alle igennem hele livet i Gribskov kommune.
Morten Dahlberg, Pia Foght og Bo Jul Nielsen
Socialdemokratiet i Gribskov

Budgetforlig 2026-2029

  • Forside billede:

Pressemeddelelse

Socialdemokratiet i Gribskov: Et grønt og velfærdsorienteret budget for Gribskov

Socialdemokratiet kan se sig selv i det nye budget. Vi har været med til at sikre en solid aftale, som hele byrådet står bag. Vi glæder os over den samarbejdsvilje, der har præget processen – og resultatet viser tydeligt, at når vi løfter i flok, kan vi nå rigtig langt.

Et budget med retning
Budgettet er et kompromis, men det sætter en tydelig retning: Gribskov i en grønnere og mere velfærdsorienteret retning.

Vi har bl.a. sikret støtte til flere af vores kulturperler – i Gilleleje, Tisvildeleje og ikke mindst Munkerup – og det er vi stolte af.

Vi er dog ikke i mål endnu. Socialdemokratiet havde gerne set, at Kulturhavnen i Gilleleje blev sikret for hele budgetperioden, så de mange frivillige kunne få den tryghed, de fortjener. Vi vil arbejde videre for, at Kulturhavnen kommer sikkert i havn.

Foreningslivet og de frivillige kræfter
På foreningsområdet har det været vigtigt for Socialdemokratiet, at der tilføres de nødvendige ressourcer til arbejdet med foreningerne – herunder hjælp til fondsansøgninger, der kan understøtte og sikre de bedste vilkår for vores frivillige foreninger.

Det bliver særligt vigtigt i den kommende periode, hvor vi skal implementere det nye grundlag og vilkår for de nye kulturråd og idrætsråd.

Trafiksikkerhed og cykelstier
Det er med stor tilfredshed, at vi har fået øget fokus på trafiksikkerhed og nye cykelstier – noget, som mange borgere længe har efterspurgt.

Madordninger i daginstitutioner
En anden vigtig prioritet er at analysere daginstitutionernes køkkener – eller manglen på samme. Vi har lyttet til forældrebestyrelsernes ønske om muligheden for en madordning. Processen sættes i gang med tæt inddragelse af bestyrelserne, som til syvende og sidst skal afgøre, om madordninger er et reelt ønske. Nu ser vi på, om faciliteterne kan følge med.

Flere almene boliger
Vi har afsat en pulje på 10 mio. kr. til medfinansiering af almene boliger. Det skaber grundlag for flere almene boliger i Gribskov og dermed en mere mangfoldig boligmasse – en mærkesag for Socialdemokratiet. Alle skal have råd til at bo i vores kommune.

Fokus på velfærd
Vi fastholder serviceniveauet for vores ældre, børn og unge. Vi havde gerne set et endnu større løft, især på demensområdet, men små skridt tæller også i den rigtige retning.

Socialdemokratiet tager ansvar og samarbejder på tværs af partierne i byrådet. Det er derfor, vi står bag dette budget. Vores udgangspunkt er klart: Ansvar og tryghed for borgerne i Gribskov.

Morten Dahlberg – Gruppeformand for Socialdemokratiet i Gribskov 

Det glade vanvid

  • Forside billede: Morten Dahlberg, borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Gribskov, står udendørs i en blå habitjakke og lys skjorte. Han er engageret i lokalpolitik og stiller op til kommunalvalget i Gribskov Kommune.
 
Det glade vanvid
Vi sidder måbende og lamslåede i byrådet. Ja, sådan kunne jeg have startet mit indlæg. Men jeg vil begynde et andet sted.
Nu er det offentligt, at vores kommunaldirektør er indstillet til afskedigelse. Beslutningen blev truffet i Økonomiudvalget mandag den 3. marts og er sendt ud i en pressemeddelelse.
Men hvorfor er vi så måbende og lamslåede? Jo, fordi en dybt fortrolig personalesag blev lækket til pressen, inden vi overhovedet havde afholdt vores møde i Økonomiudvalget. Det kaster en mistanke over alle, der var i besiddelse af denne information – altså os i Økonomiudvalget og partierne uden for udvalget, det vil sige hele byrådet.
At vi i Gribskov Byråd ikke kan holde på så fortrolige oplysninger er det glade vanvid – og dybt rystende. Det handler om en afskedigelsessag, hvor både kommunen og, ikke mindst, den pågældende person har krav på ikke at blive hængt ud i vilde spekulationer i medierne og på Facebook. Sådanne læk skader alle parter.
At byrådet ikke har større respekt for de fortrolige oplysninger, vi håndterer – hvad enten det gælder borgere eller personale – er uacceptabelt. Det bør få enhver med en smule fornuft til at overveje, om man overhovedet kan stole på, at ens oplysninger ikke pludselig havner på forsiden af et lokalt medie eller bliver delt vidt og bredt på sociale medier. Vi skal huske, at disse fortrolige oplysninger behandles i en meget snæver kreds af folkevalgte.
Vi kan desværre ikke gøre andet end at beklage den dybt uansvarlige håndtering af fortrolige oplysninger – og undskylde, at det overhovedet kan ske. Det er uordentligt, uhæderligt og ødelæggende for den demokratiske proces.
Se Indblik
 
Boost et opslag
 
 
 
 

Faglighed og uddannelse - JA TAK

  • Forside billede: Morten Dahlberg
  • Skrevet af: Morten Dahlberg

Faglighed og uddannelse - JA TAK

Se video https://youtu.be/KqVqKwKvxps?si=fKHw4PAbf_q100Fc 

Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget har den 29. oktober 2024 truffet en beslutning om at gøre en prøveperiode med 10 %sundhedsfaglige opgaver udføres af ufaglærte i ældreplejen permanent. Samtidig har de valgt at øge andelen af opgaveløsningen af ufaglærte til 20 %, hvilket betyder, at der reduceres i de sundhedsfaglige opgaver vores faglærte tage sig af for vores ældre borgere, når de har behov for pleje fra kommunen.

Vi i Socialdemokratiet stemte som de eneste i udvalget imod denne forhøjelse, hvilket har fået hele den borgerlige fløj og en enkelt løsgænger op i det røde felt.

Det er mærkeligt, for vi ønsker vel alle den bedste pleje og velfærd for vores ældre borgere. Men uden at blinke sænker vi nu serviceniveauet.

Når vi yderligere sænker serviceniveauet med 10%vil konsekvensen jo være færre faglærte og flere ufaglærte som jo får lavere løn vupti, så sparer kommunen for mange penge.

Vi har bestemt intet imod de dygtige ufaglærte medarbejdere, vi allerede har i den kommunale helhedspleje. Men vi ønsker at lægge større pres på at tilbyde relevant uddannelse, så medarbejderne kan varetage alle de faglige opgaver i denne sektor. Det vil sikre et bedre arbejdsmiljø, øget trivsel blandt medarbejdere, større fleksibilitet i opgavevaretagelsen, bedre løn og dermed bedre livsbetingelser for den enkelte.

Når det gælder uddannelse, har Gribskov et godt ry. Kommunen indgår gode aftaler, så der burde ikke være hindringer for at uddanne flere medarbejdere i et tæt samarbejde med de faglige organisationer, som har overenskomsten på området.

Vi er naturligvis opmærksomme på, at der kan være mangel på arbejdskraft, men det gælder både dygtige ufaglærte og faglærte. Derfor skal vi skabe en arbejdsplads med mulighed for udvikling og uddannelse, der gør det attraktivt at blive og arbejde i ældreplejen.

Men det er ikke den vej, udvalget ønsker at gå. Næste gang skruer de måske op til 30 %sundhedsfaglige opgaver som skal løses af ufaglærte – endnu flere sparede lønkroner og endnu færre faglærte i Helhedsplejen. Det er ikke den rette vej for Gribskov og vores ældrepleje. Vi hjemtog plejen for at hæve kvaliteten og serviceniveauet for vores ældre. 

Mvh

Morten Dahlberg
Gruppeformand
Socialdemokratiet Gribskov

Helhedsplejen Vest

  • Forside billede: Morten Dahlberg Ansatte i kommunen
  • Forside tekst: Ansatte skal høres. Socialdemokratiet i Gribskov bakker 100% op om alle vores ansatte, uanset på hvilket niveau de er ansat i kommunen.
  • Skrevet af: Morten Dahlberg

Socialdemokratiet i Gribskov bakker 100% op om alle vores ansatte, uanset på hvilket niveau de er ansat i kommunen. Det er vigtigt for os, at de problemer, der opstår, løses imellem arbejdsmarkedsparter uden politisk indblanding. Derfor sætter vi også stor pris på, at FOA var en del af den pressemeddelelse, som blev lavet i forhold til den problemstilling, som Helhedsplejen Vest står overfor. Det sikrer, at medarbejderne bliver hørt, og de er repræsenteret af en stærk organisation.

Vi løser ingenting ved at blæse problemerne op i pressen; tværtimod skaber det blot yderligere problemer og dybe grøfter, som bliver utroligt svære at komme op af igen.

Så jeg vil opfordre til, at vi alle lader de relevante parter løse den udfordring, og at vi politikere holder os lidt på sidelinjen.

Morten Dahlberg, Gruppeformand,

Socialdemokratiet i Gribskov.

Kommunalisering af det grønne område i Gribskov

Kommunalisering af det grønne område i Gribskov

Hvor blev besparelserne af?

På byrådsmødet den 20. april 2026, punkt 45 på dagsordenen, debatterede vi et forslag om at tage en mindre del af det udliciterede grønne område hjem i kommunal drift. Forslaget var et kompromis, da flere af os reelt ønskede en langt større hjemtagning. Årsagen er enkel: Kvaliteten af den nuværende drift lever ikke op til det niveau, som borgerne i Gribskov med rette kan forvente.

Debatten bølgede frem og tilbage, men særligt én ting bed jeg mærke i. Der blev redegjort for, hvor mange millioner kommunen gennem årene angiveligt har sparet gennem den fulde udlicitering. Det naturlige spørgsmål er derfor: Hvor er alle disse millioner blevet af? Oplever borgerne i Gribskov en tilsvarende forbedring i servicen?

Besparelser uden løft af velfærden

Ser vi på vores store velfærdsområder, ligger Gribskov ikke markant – eller bare nævneværdigt – over landsgennemsnittet i serviceniveau. De sparede millioner er altså ikke endt i vores skoler, institutioner eller hos vores udsatte og ældre borgere.

Når vi – særligt på den røde fløj – argumenterer for bedre velfærd, bliver vi konsekvent mødt med henvisninger til serviceloftet. Det må vi åbenbart ikke udfordre. Samtidig får vi at vide, at vi kunne have fået en mere funktionel og kvalitetspræget model på det grønne område, hvis vi blot havde kunnet finde yderligere 500.000 kroner. Det blev afvist som helt umuligt. Derfor må spørgsmålet stilles igen: Hvor er alle de sparede millioner blevet af?

Et første skridt i den rigtige retning

Der skal dog ikke herske tvivl om, at vi er glade for dette museskridt, som går i den rigtige retning. Vores bekymring er naturligvis, at hjemtagningen er så begrænset, at vi risikerer ikke at opnå den kvalitet og succes, som er afgørende for projektets fremtid. Alligevel er det positivt, at der var bred politisk opbakning – for dette er trods alt det første skridt.

Sund konkurrence mellem private aktører og kommunal drift kan være en styrke. Men denne balance har været fraværende i Gribskov i årtier. Det ændrer sig nu – og det er i sig selv et fremskridt.

Med venlig hilsen
Morten Dahlberg
Gruppeformand
Socialdemokratiet Gribskov

Kommuneplan med bred opbakning

  • Forside billede:

Kommuneplan med bred opbakning.

 Jeg er meget tilfreds med, at vi i Socialdemokratiet kan bakke op om den nye kommuneplan for Gribskov. Planen er et vigtigt pejlemærke, som sætter retningen for, hvor vi vil hen med vores kommune mange år frem i tiden.

At udarbejde en kommuneplan kræver et stort arbejde – både fra administrationen, borgerne og os politikere. I planudvalget er vi nu kommet i mål med et resultat, der er skabt i næsten fuld enighed.

Der vil altid være små bump på vejen, og vi kan ikke være enige om alt. Men det er afgørende, at uenigheder bliver drøftet grundigt, for en kommuneplan fortjener både respekt og så bred politisk opbakning som muligt.

Der er kommet mange gode og inspirerende høringssvar, som har bidraget til et stærkere resultat. Socialdemokratiet i Gribskov er stolte af at have påvirket processen konstruktivt – og vi bakker selvfølgelig helhjertet op om den færdige kommuneplan.

 

Pibe Mølle

  • Forside billede:
  • Skrevet af: Af Pia Foght og Morten Dahlberg

Historisk Stubmølle i Fare: Socialdemokratiet Presser på forHurtig Handling

Pibe Mølle, en historisk stubmølle fra 1779, beliggende i Høbjerg i Helsinge, står over for store vedligeholdelsesproblemer. Efter at møllen blev overdraget fra Nationalmuseet til Helsinge Kommune i 1989, dannede lokale borgere PibeMøllelaug for at sikre dens bevarelse. Siden den første tur den 23. juni 1991 har møllen været i drift syv gange hver sommer.

Møllelauget, bestående af seks dedikerede møllersvende, inviterer hvert år offentligheden til at opleve møllen i aktion ved årets første mølledag. Besøgende kan gratis nyde synet af den arbejdende mølle og den smukke udsigt fra møllebakken. Kommunen har tidligere budgetteret og søgt midler til renovering af både Pibe Mølle og Ramløse Mølle. Men en ny rapport fra møllebygger Morten Petersen afslører, at møllens anden vinge nu også er i så dårlig stand, at den kræver udskiftning.

Rapporten konkluderer, at Pibe Mølle i år kun må køre med sejl på én vinge, og fra næste år helt må stoppe driften på grund af vedligeholdelsesproblemer.

For at forhindre, at denne vigtige kulturarv går tabt, har Socialdemokratiet fremsat et initiativforslagi ØU d. 27/5, hvor viopfordrer til, at der allerede nu indgås en politisk aftalei ØUom at prioritere det nødvendige beløb til en ny vinge i de kommende budgetforhandlinger.

Vi vilunderstrege behovet for hurtig handling. "Vi risikerer at miste en historisk vigtig mølle, hvis vi ikke handler nu," ogviopfordrer til, at der hurtigt findes en løsning på problematikken, så Pibe Mølle kan fortsætte sin drift og bevare sin betydning for lokalsamfundet.

Pia Foght og Morten Dahlberg, Socialdemokratiet

Trivsel og rammer for vores skole

  • Forside billede:

Trivsel og rammer for vores skole

Det glæder mig, at der bliver sat fokus på vores børns trivsel. Som far til seks dejlige børn ved jeg alt for godt, hvordan dårlig trivsel kan ramme og ændre et barns adfærd. Derfor er det så vigtigt, at vi i Skole-, Børn- og Familieudvalget fastholder det gode og brede samarbejde, vi har haft gennem hele denne periode – netop med et stærkt fokus på vores børns trivsel. Lad os fortsætte det samarbejde også efter valget.

Men trivsel alene er ikke nok. Vi er også nødt til at se på de rammer, vi tilbyder vores ansatte og elever i folkeskolen. Senest har vi set det tragiske eksempel med sammenstyrtningen på Nordstjerneskolen. Det viser, hvor vigtigt det er, at vi prioriterer vedligeholdelsen af vores skoler.

I Socialdemokratiet vil vi i den kommende budgetproces arbejde for at afsætte en pulje penge, som målrettet skal gå til vedligehold af skolerne. Pengene skal kunne bruges direkte af de medarbejdere, der har opsyn og ansvar for bygningerne – uden politisk indblanding. Vi har tillid til, at de ved, hvor skoen trykker. Det er afgørende, at almindelig vedligeholdelse ikke skubbes bagerst i køen, fordi vi politikere har prestigeprojekter, vi gerne vil fremme.

Nu skal der males med den brede pensel – og vores folkeskoler skal have de rammer, de fortjener.

Det er et mål, vi vil også forfølge efter valget, for folkeskolen er det stærkeste kort, vi har, når vi taler om demokrati og styrkelsen af vores samfund.

Med venlig hilsen

Morten Dahlberg
Borgmesterkandidat, Socialdemokratiet i Gribskov