
Helhedsplejen Vest
Socialdemokratiet i Gribskov bakker 100% op om alle vores ansatte, uanset på hvilket niveau de er ansat i kommunen. Det er vigtigt for os, at de problemer, der opstår, løses imellem arbejdsmarkedsparter uden politisk indblanding. Derfor sætter vi også stor pris på, at FOA var en del af den pressemeddelelse, som blev lavet i forhold til den problemstilling, som Helhedsplejen Vest står overfor. Det sikrer, at medarbejderne bliver hørt, og de er repræsenteret af en stærk organisation.
Vi løser ingenting ved at blæse problemerne op i pressen; tværtimod skaber det blot yderligere problemer og dybe grøfter, som bliver utroligt svære at komme op af igen.
Så jeg vil opfordre til, at vi alle lader de relevante parter løse den udfordring, og at vi politikere holder os lidt på sidelinjen.
Morten Dahlberg, Gruppeformand,
Socialdemokratiet i Gribskov.