Skip to main content

Budget med hjerte og fornuft

Budget med hjerte og fornuft

Torsdag den 17. september var der budgetforhandlinger i Gribskov Kommune. Det blev en hård omgang med mange nødvendige, men også smertefulde besparelser, som kommer til at kunne mærkes i hverdagen for mange borgere.

Som socialdemokrater gik vi ind i forhandlingerne med et klart fokus: Vi ville først og fremmest passe på de borgere, der har størst brug for fællesskab, omsorg og forebyggelse.

Derfor er vi tilfredse med, at et enigt byråd har valgt at fastholde en række vigtige tilbud – om end nogle med mindre besparelser. Det gælder blandt andet vores to seniorcentre, vores to frivilligcentre og vores to demensdagcentre. Samtidig fastholdes af demenskoordinatorfunktion.

Vi har også bidraget til at sikre en fortsat støtte til §18-midlerne på et rimeligt niveau, ligesom Mødestedet, samt Gribskov Familievenner fortsat er en del af budgettet.

Kultur og idræt har også været vigtigt for os. Det kan være svært at prioritere i økonomisk pressede tider, men kultur, idræt og fællesskaber spiller en væsentlig rolle for trivsel og livskvalitet. Derfor er der afsat de nødvendige anlægsmidler til at arbejde videre med et nyt museum i Gilleleje. Tegners Museum og Munkeruphus får mindre besparelser. Desuden har vi fastholdt vores biblioteker, men det betyder en del mindre bemandet åbningstid.

Det er kun et lille udpluk af de mange beslutninger i budgettet. Men for os har det vigtigste været at passe på de tilbud, der skaber fællesskab og et godt hverdagsliv – især for dem, der har mest brug for det.

Budgettet betyder også ændringer på Tingbakkeskolen, hvor Tingbakkeskolens almene elever overflyttes til Gribskolen, mens Horisonten fortsætter på Tingbakken. Samtidig arbejdes der på ny organisation af ledelse og administrationen på kommunens almene skoler.

Både på vores skoler og daginstitutioner er der afsat midler til at arbejde med inklusion og tidlig indsatser.

Det er for os at handle med både hjerte og fornuft.

Pia Foght og Morten Dahlberg

Socialdemokratiet I Gribskov  

 

Andre nyheder

Oprettet: 19. september 2026
Budget med hjerte og fornuft Torsdag den 17. september var der budgetforhandlinger i Gribskov Komm…
Oprettet: 9. september 2026
Er budget med hjerte og omtanke Gribskov Kommune står, ligesom mange andre kommuner, over for sto…
Oprettet: 19. august 2026
25 år med frivillighed, fællesskab og lokal handlekraft Det Grønne Hus i Gribskov kan i år fejre 2…
Oprettet: 19. august 2026
Vi skal lytte til borgerne – bare ikke til alle borgerne? Taskforce? Nej tak. I sidste byrådsperi…
Oprettet: 22. november 2025
Af hjertet tak for opbakningen og tilliden. Som vi omsætter til indflydelse i det nye byråd. Vi kæm…
Oprettet: 18. september 2025
Pressemeddelelse Socialdemokratiet i Gribskov: Et grønt og velfærdsorienteret budget for Gribskov…
Oprettet: 11. september 2025
Kulturhavnen i Gilleleje blev til i 2016 som et resultat af et stærkt lokalt ønske om at skabe et…
Oprettet: 8. september 2025
Kommuneplan med bred opbakning.  Jeg er meget tilfreds med, at vi i Socialdemokratiet kan bakke op…
Oprettet: 19. august 2025
Trivsel og rammer for vores skole Det glæder mig, at der bliver sat fokus på vores børns trivsel…
Oprettet: 4. marts 2025
  Det glade vanvid Vi sidder måbende og lamslåede i byrådet. Ja, sådan kunne je…