Skrevet af Mette Tolstrup den . Skrevet i Generelt.
Ren Arresø - men hvordan
Ren Arresø – men hvordan ?
Debatten om at få gjort Danmarks største sø, Arresø, ren igen, er dukket op med mellemrum gennem alle de år, jeg kan huske tilbage. Men lige nu, hvor der er et stærkt initiativ i gang, så har vi måske endelig mulighed for at få sat ordentlig gang i processen. Det er jo lykkedes med sagen om vand i Søborg Sø, så hvorfor ikke også dette projekt ? Det er godt nok væsentligt mere krævende, og vil betyde at der skal arbejdes på rigtig mange fronter, men lad os nu komme i gang, alle sammen.
Vi har for tiden en hel række indsatser, som trækker i den rigtige retning:
• indsatsen for at beskytte vores drikkevand ved at udlægge først BNBOér (boringsnære beskyttelsesområder) og derefter grundvandsparker vil få stor betydning for vandmiljøet, både overfladevandet til søen, og grundvandet. Her skal vi, som terrier, bide os fast og sikre at indsatsen følges op med kontrol, så vi er sikre på at få den ønskede effekt. Det er jeg i gang med.
• Indsatsen i den grønne trepart, hvor i alt 2000 ha i Gribskov skal tages ud af landbrugsmæssig drift og lægges om til skov og natur. Her skal vi gå efter de områder, der både vil støtte naturudviklingen og sikre mest muligt reduktion af de områder, hvor der i dag er allermest udvaskning.
• De mange private landbrug her i vores område, der er i fuld gang med at omlægge til økologi og/eller tilvælge Permanent Ekstensivering, hvilket vil sige, at man tinglyser på sit landbrugsareal, at jorden ikke må pløjes og at der ikke må sås nye afgrøder, andet end naturligt hjemmehørende blomster. Jeg har selv lige fået tilsagn om sådan en ordning på noget af vores jord, og man kan søge igen til efteråret, så ud og reklamér hos de du er i kontakt med. Vidste du at i Gribskov kommune er mere end 40 % af landbrugene nu økologiske; 80 ud af knapt 200 bedrifter ?
• Den særlige driftsform; Regenerativt Landbrug, hvor man ikke pløjer, men arbejder med jorden ud fra en grundtanke om at sund jord skaber sunde og modstandsdygtige planter. Vinderen af Gribskov kommunes miljøpris, mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup, er én af de der dyrker efter disse principper. Driftsformen kan understøttes af produkter fra en succesrig, lokal og international virksomhed: Biosa, (www.biosa.dk) som producerer mælkesyrebakterierder styrker jordens evne til at omdanne plantemasse til et kompostprodukt, der ikke udvaskes som nitrat. Erik, som startede Biosa ude på Arrenæs, havde egentlig først en økologisk malkekvægsbedrift, men blev så optaget af de processer, der sker i sund jord, at han har fået skabt en fantastisk virksomhed ud fra den viden, han har opnået. For år tilbage tilbød han faktisk at donere de produkter der skulle til for at omlægge alle landbrug omkring Arresø efter disse principper, men det faldt på at ikke alle var interesseret. Det ville ellers have været fantastisk at have kunnet se det i fuld skala i dag.
Dertil kommer kommunernes indsats for at reducere mængden af renset spildevand og overfladevand til søen, en stor og væsentlig opgave. Endelig, så skal der også, hvis vi skal i mål, ske en form for håndtering af de mange næringsstoffer i bundslammet i søen. Det sidste er nok det allersværeste, men lad os komme i gang, det vil være en fantastisk opgave at være en del af.
